Perlebygrisotto med kantareller, asparges og bønner

Her kommer en opskrift på en rigtig lækker risotto på perlebyg. Der er hverken ost eller smør i, men det synes jeg bestemt ikke gør noget for smagen.

Perlebyg er et sundt alternativ til de normale risottoris og indeholder fx omkring 8 gange så mange kostfibre. Blandt andet derfor, mætter de bedre end risottoris.

Perlebyg har også, synes jeg, en bedre smag end de normale risottoris, så hvorfor ikke lave risotto med perlebyg :)

Det skal du bruge:

  • 2 dl perlebyg
  • ca. 10 grønne asparges
  • 150 g. kantareller (vægt regnet efter at de længste stilke er fjernet)
  • ca. 3-4 stilke forårsløg (det grønne)
  • 1 god håndfuld persille
  • 3 dl kogte pintobønner eller 3 dl blandede dåsebønner
  • 3 fede hvidløg
  • ½ mindre rødløg
  • 1 grøntsagsbouillon
  • en lille sjat havremælk
  • salt og peber
  • en sjat olivenolie

Det skal du gøre:

  1. Skyl perlebyggen i en sigte
  2. Kog perlebyggen i 5 dl vand i ca. 25 min
  3. I mellemtiden ordnes grøntsagerne – forårsløg og asparges skæres i mindre stykker, persille plukkes, hvidløg og rødløg hakkes og kantareller rengøres for jord (har du ikke en børste kan du forsigtet fjerne jord med lidt vand, husk dog at duppe dem så de er helt tørre inden de skal steges)
  4. Svits 2 fede hvidløg og rødløg i lidt olivenolie i en mindre gryde.
  5. Kog ½ liter vand og kom det kogende vand over grøntsagsbouillonen i en skål eller lignende så bouillonen bliver opløst
  6. Kom nu de kogte perlebyg i gryden (mellem varme)
  7. Kom lidt bouillonvand i perlebyggen efterhånden mens der røres rundt engang imellem (skal ca. have 20-25 min)
  8. Når perlebygrisottoen er ved at være færdig varmes en pande godt op og asparges steges kort
  9. Herefter er det kantarellernes tur. De skal også steges ved høj varme i kort tid – ca. 1 min. Efter dette presses 1 fed hvidløg over kantarellerne og lidt salt kværnes over
  10. Kom nu asparges, persille, forårsløg og bønner op i risottoen og rør rundt
  11. Smag til med havremælk hvis risottoen skal være mere cremet
  12. Pres 1 lille fed hvidløg i risottoen
  13. Anret og top med kantarellerne  og lidt friskkværnet peber :)

Som tilbehør, er en frisk grøn salat med æbletern og evt lidt selleri skåret i fine skiver, super til :)

 

 

This entry was posted in Aftensmad, Frokost, Uncategorized. Bookmark the permalink.

2 Responses to Perlebygrisotto med kantareller, asparges og bønner

  1. vila says:

    Hvor skønt med kantareller. Det er skovene fulde af i Sverige, så rigtig godt med flere opskrifter med kantareller. Også skønt at se forskellige opskrifter på salater. Jeg har også fundet god inspiration på salater her: http://www.madopskrifter.info/sandwich-med-lun-ristet-kylling-mango-og-frisk-basilikum/

  2. Anabell says:

    Aha, det må så være forklaringen på at kantareller er faldet i pris :) Det kunne være sjovt at komme op “kantareljagt” i Sverige en dag :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>