Grøntsagspasta af squash med vegetarisk kødsovs

Her kommer et alternativ til den velkendte spaghetti bolognese.

Lige siden jeg opdagede, at man kunne lave spaghetti ud af squash, har jeg selv ville prøve det.. Det viste sig at være en helt udmærket oplevelse. Man føler sig meget sund når man spiser grøntsagspasta fremfor rigtig pasta. Det giver en helt anden mæthedsfornemmelse og følelse i maven, det er sprødt og der er bid i, og ja, man føler bare at man spiser en hulens masse grøntsager (hvilket man jo også gør)!

Derudover, så synes jeg også, at denne ret mætter utrolig godt (og hurtigt). Det skyldes blandingen af de mange proteiner i retten fra quorn og bønner, samt de mange grøntsager.

OBS! For at kunne lave denne pasta, skal man bruge et juliennejern.

Det skal du bruge (2 personer):

  • 1 squash (til at lave squashpasta af)
  • 1 pose quornfars
  • 1 dåse hakket tomat
  • 1 hvidløg
  • 1 mellemstort rødløg
  • 1 lille rød peberfrugt
  • 2 mellemstore gulerødder
  • 2 friske tomater
  • ca. 5-10 cm squash (til “kødsovsen”)
  • ca. 5 cm aubergine
  • ca. 3-4 spsk oregano (men smag til som du kan lide det)
  • ca. 1-2 tsk paprika
  • ca. ½ tsk cayennepeber
  • salt og peber
  • 1 grøntsagsbouillon
  • Lidt vand til at spæde op med
  • Olivenolie
  • evt. bønner der er kogt i forvejen (brune, pinto, sorte eller kidney)

Det skal du gøre:

  1. Lav strimler af squash med juliennejernet
  2. Hak hvidløg og løg
  3. Skær squash, aubergine, tomat og peberfugt ud i mindre tern
  4. Skræl og riv gulerødderne (bare på et almindeligt rivejern)
  5. Steg hvidløg og løg i en gryde med olie, paprika og cayennepeber
  6. Kom Quornfars i gryden sammen med hakket tomat og resten af grøntsagerne
  7. Kom bouillon, oregano, salt og peber i
  8. Lad dette simre i ca. 15-20 min
  9. Kom evt. bønner i.
  10. Smag til :)

 

 

This entry was posted in Aftensmad, Frokost. Bookmark the permalink.

2 Responses to Grøntsagspasta af squash med vegetarisk kødsovs

  1. Rikke says:

    Hej,

    Ved godt det er lang tid siden du har skrevet denne opskrift, men jeg vil høre hvilket slags juliennejern du bruger?

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>